Kategorier
Familie

Den magiske december måned

Kære søde læsere,

Jeg beklager meget jeg ikke har fået skrevet på min blog de sidste par måneder.

Men jeg har haft travlt med vores familie kanal på youtube “Sannevillefamily” hvor jeg laver videoer hver dag, om vores familieliv, og med nu næsten 1500 abonnenter har vi fået succes og er meget glade og taknemmelige, vi har de sødeste fans<3

Sannevillefamily på YouTube

Men nu vil jeg bestræbe mig på også at skrive et indlæg på bloggen hver dag:-)

Vi er nu i december måned og hvad er mere magisk end den hyggelige december måned, jeg elsker den og med al der hører med, min yndlings måned på hele året 🙂

Jeg pynter faktisk op til jul allerede fra d. 20 november, heldigvis elsker hele familien julepynt og hygge, og har ingen problemer med at jeg starter i november med at pynte op, det er jo også pænt og elegant pynt og ikke overdrevet hvis jeg selv skal sige det 🙂

Vi var så heldige for en uges tid siden at få en smule sne, og så var det ellers ud i sneen med Sofia og jeg, på billedet ses Sofia foran vores stråtækte hus som er fint dækket af sne.

25446489_1501772626605792_6275448285055778200_n

Vi har også købt juletræ, det er snart 14 dage siden. Vi køber altid juletræ den første uge i december, for jeg skal have mest muligt ud af julen og dens glæder, og jeg skal kunne nyde vores juletræ i lang tid. Derfor køber vi et godt grantræ som kan holde sig helt frem til nytår. I år blev træet købt hos butikken Dankids i Osted, det var så nemt, den ligger lige overfor hvor vi bor 🙂 Men andre år har vi dog prøvet at fælde et selv, det er også sjovt & hyggeligt 🙂

25508178_1501772399939148_5801911206128397774_n

Forleden bagte vi jule småkager “Julemandens knapper” det var så nemt og hyggeligt. Og noget de fleste har hjemme i køkkenskabene. det var mel, flormelis, vand & smør blandet sammen i en skål og formet som små boller med et hul i midten til syltetøjet og ind i ovnen i 12 min. Opskriften googlede jeg mig til. Kan klart anbefales, vi har allerede spist dem alle, og må i gang med at bage flere igen i morgen, så vi har nogle vi kan byde gæsterne juleaften 🙂

25446201_1501771873272534_6698788208025849133_n

Dvs. Julemanden har spist 4 af småkagerne, for vores døtre Amalie & Sofia på 5 og 7 år, havde stillet 4 stk frem på en tallerken på bordet og sat et krus mælk & lagt en lille seddel hvor der stod “Til julemanden” og tænk om morgenen var det hele spist og drukket og på tallerkenen lå der nu chokolade til pigerne:-)

Sikke en glad jubel vi stod op til næste morgen, det er derfor jeg elsker den magiske december <3

God aften<3

Knus

Smilende Sanne

 

25446164_1501772166605838_1506295092979640809_n25551823_1501772499939138_2747086272961845489_n