Når man er gift med en sikkerhedsrepræsentant..

Kære søde læsere,

I dag er mine ben helt smadret efter vores løbetur i går. Ja hele natten har jeg ikke sovet ordentligt, fordi jeg havde uro i dem og de var så ømme. Og her til morgen går jeg rundt som en på 100 år med krumbøjet ryg, og holder ved alle møblerne for ikke at støtte for meget på mine ben, så ømme er de…

Min søde løbetræner (min mand) prøver på ikke at smile for meget, for han syntes det ser lidt komisk ud, når jeg går sådan rundt men samtidig syntes han også at det er synd for mig. Thomas mener at vi gav den for meget gas i går ved at gå/løbe 5 km, når jeg ikke er vant til at løbe så meget.

Thomas sagde til morgen, at han troede at jeg havde trænet mig selv lidt op til det, indtil jeg forklarede ham, at når jeg siger at jeg har gået/løbet 5 km. Så betyder det næsten 5 km’s gå og KUN løbet imellem tre lygtepæle en gang på de 5 km 🙂 Og i går da jeg løb og det så ud somom jeg var i god form var det jo også for at vise min mand at jeg sagtens kunne løbe.. Men “OMG” det betaler jeg så prisen for i dag ..

Vi har talt om det og blevet enige om at vente nogle dage med at løbe sammen igen, og så nøjes med 3 km, istedet 5 km. Min mand mener vi er startet for hårdt ud og jeg kan kun være enig..

Det sjove er når vi løber sammen og Thomas lige tror vi skal smutte over vejen, så stopper jeg ham og peger over på fodgænger feltet, han kender mig så godt, efter snart ti års ægteskab 🙂 Så vi går over fodgængerfeltet 🙂

Jeg er typen som aldrig kunne finde på at gå over for rødt lys, rykker altid en gryde med kogende vand inderst på kogepladerne på ovnen. Da mine fire voksne døtre var små og jeg skulle besøge venner på fjerde sal i deres lejlighed spurgte jeg altid om der var noget kogende vand på deres komfur, og om deres vinduer var lukket, for ellers kunne jeg ikke sætte mig ned, og nyde kaffen og snakken.

Men skal også lige tilføje jeg havde født fire døtre indenfor fem år i en alder af 23 år, som jeg var meget alene med, så det er klart med så mange små børn, er man nødt til at sikre sig at sådanne ting var på plads, når jeg var alene ude med dem.

Nu har vi jo kun to hjemmeboende børn på seks og otte år og de andre fire er voksne og vi har snart to børnebørn, så det er blevet meget nemmere. Men det med sikkerhed det går jeg stadig meget op i, men min mand griner bare, når han bliver bedt om gå over fodgængerfeltet, ihvertfald når han går sammen med mig:-)

God dag

Knus Sanne