Kære søde læsere,
Jeg vil gerne dele mine tanker og følelser med jer, hvordan jeg føler det med at vores sjette og sidste barn Sofia er startet i skole og sfo, efter at havde gået hjemme hos os de sidste to år.
De sidste par nætter har jeg sovet dårligt om natten, og haft lidt ondt i maven og ikke haft den bedste appetit. Jeg er kommet let til tårer, uden egentlig at kunne sætte ord på hvorfor, før i går.
Der gik det virkelig op for mig, hvor store vores to efternølere er blevet. Epoken med små børn, hvor man kunne gå hjemme og hygge sig med dem er forbi. Tiden med en barnevogn eller klapvogn er forbi. Tiden med nusseri er forbi og måske også snart holde i hånden ude på gaden.
Der er mange ting, man lige skal vænne sig til rent følelsesmæssigt som mor. Man kan sige, jeg har prøvet hele møllen før med fire voksne døtre og Amalie på otte år, men man glemmer hurtigt, hvordan det var og føltes, indtil man står i det igen. (Lidt ligesom da jeg skulle føde.)
I går græd jeg pludselig, da jeg lå i soveværelset for at læse en god bog, jeg kunne ikke koncentrere mig om bogen, og lagde den fra mig. Jeg græd pludseligt så højlydt, at Thomas kom ind i soveværelset. Thomas kunne slet ikke forstå, hvad der var galt, han havde godt lagt mærke til at jeg havde været lidt ved siden af mig selv, på det sidste. Men han vidste ikke rigtig, hvad det handlede om.
Indtil jeg hulkede højt, og fik frem stammet. Vores børn, de er blevet så store, vi har ingen små børn længere. .
Thomas smilede, mens han strøg mig over håret flere gange og knugede mig ind til sig. Jeg kunne mærke på ham, at han tænkte, nåh var det bare det..
Jeg hulkede stadig højlydt, og kunne ikke lige stoppe igen, og fik tørrret både snot og tårer af i hans trøje. Men Thomas lod sig ikke mærke af det, og holdte bare om mig, han lod mig hulke alle mine tårer ud, og imens sagde han stille til mig. Du er ikke god til nye forandringer…
God aften,
Knus Sanne
6 kommentarer til “Jeg må indrømme jeg græd..”
hej sanne
tror du ikke du tager tingene for tungt ? ved godt det kan være svært at den sidste barn på stammen er blevet stor men sådan er livet nu engang – håber ikke du stresser al for meget i at du skal skrive blog du skal lave videoer plus du skal være mor for dine piger det vel meget i min lille verden – det ikke ondt ment men prøv stik en finger i jorden og mærk selv hvor du er henne – du har let til tårer åbenbart det jeg selv haft når jeg så en film der evt endte dårligt eller godt – tudede dog ikke da min datter skulle starte i skole nok kun glædes tårer det vist meget normalt – håber du kommet over dit gråd og nyder livet med din familie
vh sus
p.s husk tænk mere på dig selv giv dig fri
Tak, for din kommentar 💖
Jeg tror det er meget normalt alle vi mødre reagerer forskelligt ved nye epoker med vores guldklumper. Der er ikke noget rigtigt eller forkert.
Det er kun godt at få grædt ud engang imellem og så er man klar igen.
Nej jeg stresser bestemt ikke med min blog. Vi har kun to hjemmeboende børn som nu er skolebørn. Da det er mit eneste job, at arbejde hjemmefra som Blogger og Youtuber de 6 til 7 timer vores børn er i skole og sfo, det får jeg ikke stress over. Jeg er meget taknemmelig og tilfreds med det liv vi lever og de muligheder vi har ved at vi begge arbejder hjemmefra. Og en frihed nu på en anden måde nu vores børn går i skole og sfo. Ja det skal man lige vænne sig til. Men tak for din tanke❤️
selv tak ja vi jo så forskellige os kvinder – jeg får da osse grædt ind imellem men det efterhånden sjælden jeg græder som jeg gjorde før i tiden – jeg nu osse over de 60 he he hvis jeg græder så det glædes tårer som jeg skrev i mit senere opslag – min momse sagde altid det sundt at græde det vil jeg godt give hende ret i ❤️❤️ fortsat god aften min seng kalder nu
I gott thius web site from mmy pall who informed me about this web pagge and now thiss tiome I amm browsing this web siite and
readinhg veryy infgormative articles at this place.
WOW just what I waas looking for. Camee her by searching ffor 80894
hi!,I like ypur writing so a lot! perdentage wee keep uup a correpondence ore about your articloe oon AOL?
I require ann expert on tthis area to unravel
mmy problem.Maybe that iis you! Having a look ahead too peer
you.