Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Nytårsaften med smadret mobil..

Kære søde læsere,

Godt Nytår<3

Jeg håber i kom godt ind i det nye år. Det gjorde vi, det var stille og roligt, med to små hunde, et lille barnebarn på 6 uger og vores to mindste døtre på seks og otte år, var det et børnevenligt og hunde venligt Nytår hos os i sommerhuset i Marielyst.

Vores datter Michelle og lille Maison Avenill kom klokken 13, så vi hyggede os og lavede forretten i løbet af dagen, mens pigerne fyrede krudt af på terrassen.

Til forret: fik vi lakseroulade med hvidløgsbrød.

Til hovedret: fik vi culottesteg, økologiske pomfritter og sovs til. Vi glemte grønsagerne, men pyt med det.

Til dessert: var der Marengs fuglerede, med to slags is til. Der var daim, nougat is og en oreo kage.

Allerede om eftermiddagen, tabte jeg min mobil ned i glasbordet, da jeg skulle optage børnene i stuen. Jeg var ikke fuld eller noget, selvom det var Nytårs aften, jeg fik bare ikke ordentlig fat i den, da jeg skulle optage. Der er ellers cover og panser glas på den.

Det var surt med en mobil som var itu på selve nytårsaften, især når man lever af de sociale medier og butikkerne har lukket dagen efter, og på sådan en vigtig aften, vil man da også gerne følge lidt med i hvad andre laver nytårsaften, på instagram osv.

Men det fik ikke lov at ødelægge vores humør, selvom det gjorde lidt ondt ved tanken om at vi skulle ud og betale 2000 kr for en ny mobil, når den jeg har var rimelig ny. Og det var den samme jeg ønskede at få igen.

Nytårsaften gik hurtigt, vi hyggede med slik og chips og så 90 års fødselsdag. Jeg iagttog Thomas med pigerne. Det er sødt Thomas griner over den samme udsendelse hvert år, så tårerne triller ned af kvinderne på ham.

Pigerne holdte sig vågen til midnat, og vi skålede nytåret ind med tre af vores døtre. Lille Maison Avenill sov trygt i sin lift, han havde været vågen det meste af aftenen, men lige der sov han sødt og tungt.

Vi havde købt børne champagne til børnene og vi voksne drak asti champagne den var god, og ikke for sur i smagen. Vi spiste kransekage til, imens vi havde fjernsynet kørende i baggrunden, hvor koret begyndte at synge.

Jeg bliver altid så rørt når vi går ind i et Nyt År, jeg skal rundt og kramme alle, inden de får lov at gå ud og fyre fyrværkeri af.

Jeg blev indenfor med Michelle og baby. Vi nøjedes med at stå at se ud af det store vindue i stuen på al fyrværkeriet og der var meget af det. Især hos naboerne de må have brugt kassen på fyrværkeri. Vi havde kun brugt Max. 500 kr på krudt.

Det er første gang vi prøver at holde nytår et andet sted, vi plejer altid at holde det hjemme i Osted hvor vi bor, men i år fik vi lyst til at prøve noget andet.

Vi gik alle i seng ved to tiden om natten, og der var ingen af os som vågnede op næste dag med tømmermænd, så det var dejligt.

I dag kørte vi til Guldborgsund centret der ligger en Elgigant, og vi fik købt en ny Huawei mobil til mig, så nu er jeg happy igen. Amalie er glad for at få sin tilbage, som jeg havde fået lov at låne imens.

Knus Sanne

2 kommentarer til “Nytårsaften med smadret mobil..”

Hej jeg er kæmpe fan af jer og jeg har et spørsmål 1. Blev Karla og Mila bange og vad med pigerne gik de ind igen men det var et godt indlæg ad block

Jeg er kæmpe fan og så har jeg et spørsmål .1 blev Karla og Mila bange og vad med pigerne gik de in
d. Nå men dit blok Indlæg hvar hvirklig godt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *