Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Når savnet er størst..

Kære søde læsere,

I går da jeg vågnede fik jeg lyst til at tage til Roskilde med familien, ned i folkeparken og fodre ænder, som mine forældre gjorde med mig og min søster da vi var små.

Ud i det smukke forårs vejr og se hvordan alting spirer op af jorden nu. Ud og suge solens stråler til sig, solen varmer godt, selvom vi stadig er i februar måned.

Vi aftalte at mødes i parken med vores voksne datter Nadia, svigersønnen og barnebarnet Hollie. Vores barnebarn og vores to yngste døtre er jo næsten jævn aldrende så de har meget glæde af hinanden.

Det var en hyggelig tur igennem Roskildes parker, først folkeparken hvor vi fodrede ænder, og så byparken hvor der ligger en legeplads. I byparken, er der flere bands som spiller musik  igennem sommeren. Der kom jeg indimellem som ung og hørte musik og snakkede med dem man kendte.

Efter en times leg på legepladsen gik vi til Roskilde havn som ligger lige overfor byparken, desværre havde iskiosken lukket, for ellers havde jeg givet en is, det var lige vejr til is.

Livet på havnen var i fuld gang, der var dog ingen som var ved at sænke deres både i vandet, det er nok for tidligt. Men vandet glintrede så smukt i solen og to svaner kom hen til mig da jeg stod helt nede ved vandet. Det var virkelig smukt.

Nadia og resten af familien skulle videre til et andet familie besøg, så vi kramme farvel efter et par timer sammen.

Jeg fik en ide om at vi kunne gå ind og få en burger ved den lille grill som ligger ved siden af byparken, for vi skulle alligevel tilbage igennem parkerne igen, for at komme til vores bil, som holdte et stykke væk.

Den var alle med på. Der var godt fyldt med mennesker i den lille grill, men det lykkedes os at få et bord og få købt noget mad. Thomas tog en flæskestegs sandwich, jeg tog en burger med chilli, for jeg tænkte at det nok var lidt sundere, hvis man altså kan kalde noget for sundt.

Efter pigerne havde spist deres nachos, fik de is i bæger, for det var rigtig vejr til is, og en god måde at slutte den sidste dag af, vi har sammen i vinterferien.

Da vi kom tilbage til vores bil var solen ved at gå ned, vi fik travlt med at køre mod himmelev i Roskilde, hvor jeg har minder fra mine fire voksne døtre var små, dengang for 22 år siden boede jeg i rækkehusene “Terrasserne” i himmelev.

Årene er bare fløjet afsted, og længslen efter at komme tilbage at bo i  min fødeby Roskilde er stor, det ved min mand Thomas også godt. Thomas er ligeglad hvor han bor siger han, når bare han bor med mig og pigerne. Det er så sødt sagt.

Så lige nu arbejder vi på at komme tilbage til Roskilde at bo. Men det tager tid lige at finde det rigtige hus i den rigtige beliggenhed osv.

Men så er det jo godt vi kun bor ca. 12 minutter i bil fra Roskilde, når savnet bliver for stort…

God mandag,

Knus Sanne

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *