Kategorier
Familie Hverdag

Vores fine terrasse, en løs tand og tid til romantik…

Kære søde læsere,

Vi er nået så meget i vores huse i dag, både i Osted, hvor vi snart skal aflevere nøglen, og i vores nye hus i Jyllinge. Nadia var så sej i vores have i dag, hun klippede hækken og samlede mine nye havemøbler og indrettede terrassen så fint. 🙂

Thomas og Brian hentede vores døtre og barnebarn, efter de havde ordnet huset i Osted. Det er så hyggeligt at bo i samme by som vores datter, svigersøn & barnebarn. Og at alle tre piger går på samme skole og sfo, det gør det hele meget nemmere.

Specielt fordi Amalie og Sofia gerne ville sove hos vores barnebarn Hollie i nat. Så efter vi havde hygget med pizza efter dagens knokleri, kørte Thomas Nadia og børnene hjem til Nadia med skoletasken, for så sover vores piger hos Hollie i nat, og Nadia følger så alle tre i skole i morgen, dvs. Hollie skal i sfo, hun starter først i skole til august.

Da Thomas kom tilbage, efter at han havde kørt Nadia og børnene hjem til Nadia, (Selvom vi bor i samme by, er der ca. 2 km over til Nadia, og vi havde nogen trætte børn) havde jeg i mellemtiden fyldt badekarret. Det er så skønt med badekar, det har vi savnet. Thomas hentede et glas rødvin til os begge, imens vi begge gled ned i det varme vand.:-)

Så dejligt med lidt alene tid med min mand, og der stadig er tid til romantik trods en hård flytning. Og det tager tid at komme på plads, men jeg vil sige, vi er ved at være der.

Det har også været vigtigt for os at komme hurtigt på plads i det nye hus, for på søndag fejrer vi vores datter Amalies 9 års fødselsdag, og vi bliver ca. 20 personer, så kryds fingre for at vejret bliver godt. Nu har Nadia også gjort vores terrasse så fin, som i sikkert kan se på før og efter billederne. 🙂

Nu vil jeg se en god film med min mand, og vi vil nyde alene tiden sammen, uden at det skal lyde forkert. Dejligt Nadia havde overskud og lyst til at have pigerne på overnatning, så kan vi lige lade lidt op. Sofias tand var meget løs inden de tog hjem til Nadia, så jeg er spændt på, om hun taber den hos Nadia i løbet af aftenen, men mon ikke tandfeen også kommer forbi Nadia….. 🙂

God aften,

Knus Sanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *