Et tegn fra min afdøde søster sankthansaften…

Kære søde læsere,

I går var det sankthansaften, det er altid en smule ambivalent for mig, jeg elsker traditioner og at skulle fejre midsommer med min familie og samtidig gør det ondt i mit hjerte at min eneste søster plejede at holde sankthansaften for os hvert år, for at fejre sankthansaften og hendes fødselsdag.

Min søster Linda som ikke lever mere, har rigtigt fødselsdag d. 27 juni, hvor hun ville fylde 48 år hvis hun havde levet. Linda blev kun 42 år. Selvom det er 6 år siden hun døde pludseligt, og vi er kommet videre, så godt vi nu kan med den kæmpe sorg som pludselig slog benene væk under os, er der stadig dage der er svære at komme igennem.

Min søster har to døtre, og jeg havde for nogle dage siden skrevet med min ene niece, som jeg skriver med jævnligt. Men har savnet at skrive med min anden niece også. Dette har jeg nævnt flere gange til Thomas. Vi var tætte et par år efter Lindas død, men da min søsters børn og deres far flytter til Lolland løber kontakten lidt ud.

Så selve sankthansaften gik fint, vi hyggede os hos vores datter Nadia. Men da jeg var kommet i seng om aftenen, lå jeg og så ud i haven og tænkte på min søster og hendes to døtre. Jeg lå og mindes alle de sankthansaftener vi har holdt sammen og fælles fødselsdage som små. Jeg har jo næsten lige haft fødselsdag og der var kun et år imellem os. Så vi var meget tætte aldersmæssigt.

Jeg havde netop til aften stødt på usædvanligt mange sommerfugle allevegne, et tegn fra min søster om at hun er her, bare i en anden form. Det hjælper mig meget, at tro på et liv efter døden.

Udover det tegn med sommerfuglene, skriver min niece som jeg ikke har snakket med et par år en sød SMS til mig. Og vi ender med at skrive lidt sammen og skrive om Linda.

Det var SÅ dejligt at høre fra Lindas datter igen, som sagt er det mest den ene jeg har skrevet med, så jeg har savnet at fortælle den anden, at moster altid vil være her og at de altid kan skrive eller ringe til mig hvis de får brug for det. Teenage alderen er svær især når man mangler sin mor.

Jeg ser klart de to ting som tegn fra Linda, det kan ikke være en tilfældighed, at min niece lige vælger at skrive den aften jeg tænker på Linda, når vi ikke har skrevet sammen i to år. Jeg tror vores afdøde guider os fra den anden side.

Jeg ved også at jeg minder meget om min søster, derfor er det vigtigt for mig stadigvæk at have kontakt til mine niecer da jeg ved de ser meget af deres mor i mig, og jeg kan på den måde give dem noget af det som Linda ville have gjort hvis hun havde levet. Og omvendt, jeg ser også meget af min søster i dem, så på den måde er her stadig noget af Linda her. 🙂

Nu er klokken 4 om natten/morgenen jeg må hellere prøve at sove igen trods smerter i min skulder, det kan i altid høre om en anden gang, det er ikke så spændende med en smertefuld skulder, men håber snart det forsvinder for det er smertefuldt, og det gør jeg ikke sover igennem om natten og her på 3 uge er det ikke sjovt længere.

Når i læser dette blog indlæg så sover jeg sikkert bortset fra jeg har en aftale med Nadia og Michelle allerede kl. 9 så det er om 5 timer så må hellere sove.

God dag… Det er jo næsten morgen 🙂

Knus Sanne