Først besluttede vi os for det og så fortrød vi…

Godmorgen søde læsere ❤

Tænk det er lørdag morgen og jeg kunne sove længe for Sofias “skolen for scenekunst” er rykket til i morgen, og så vågner jeg kl 8.

Som i sikkert ved er jeg igang med at sortere hele huset, et rum af gangen. Jeg kan love jer for at der bliver ryddet op, og mange sække med tøj, interiør, legetøj osv. til “kirkens korshær” og sække til skrotten.

Det er så skønt, for vi har boet her i tre år og man har bare samlet og købt mens man har boet her, hvor der er massere af plads, uden at huske på, at når der kommer nyt ind, må det noget ud, for ellers ender man bare med at samle på al muligt man ikke bruger alligevel. Jeg elsker orden, og at alt er på sin plads, det gør livet meget nemmere, når man skal finde noget.

I går stod jeg i vores store køkken og hængte vasketøj op, og kaldte på Thomas. Jeg havde opdaget hans skind jakke som havde hængt inden i skabet i tre år uden at han havde gået med den.

Jeg spurgte Thomas, om vi skulle smide skindjakke ud, efter som han ikke brugte den, Thomas stod nærmest og krammede sin skind jakke, og sagde at det var han ikke meget for, for han havde arvet den fra sin morfar, men han ville give mig ret i at den havde hængt i skabet i tre år, så ja den måtte så godt ryge til kirkens korshær, han gik op på sit kontor igen efter jeg havde fået lov at smide den ud.

Jeg fortsatte med at hænge vasketøj op, imens jeg kiggede på skindjakken som lå på gulvet og jeg begyndte at mindes da jeg mødte Thomas for 9 år siden, og vi løb hinanden i møde ved gadekæret og han havde den skindjakke på.

Jeg kaldte på Thomas igen …

Og fortalte ham om minderne, han smilede, kyssede mig og hængte glad sin skindjakke på plads i skabet igen😊

God lørdag 🌸🌸

Knus

Smilende Sanne ❤