Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Vores datter har født..

Kære søde læsere,

Så blev jeg mormor for anden gang, vores datter Michelle har født en sund og velskabt dreng kl. 6 her til morgen.

Det er så stort at blive mormor igen, det er jo et mirakel hver gang et barn bliver født. Jeg er meget stolt af hende og så glad for alt gik godt.

Michelles er første gangs fødende, og der tager det som regel lang tid at føde. Men det gik hurtigt med Michelle. Michelles fostervand gik kl 20.30 i går aftes, og hun fødte kl. 6 til morgen, så det var hurtigt. Det tog over et døgn første gang, jeg skulle føde.

Vi har ikke været på sygehuset og se ham endnu, men vi håber på at vi må her i løbet af dagen, de ligger stadig på føde gangen på Roskilde sygehus, hvor jeg selv har født alle mine seks døtre. Og min mor har født mig 🙂

Vores nyfødte barnebarn vejer 3100 gram og måler 51 cm. Jeg er så lykkelig for alt gik godt, jeg har næsten ikke sovet hele natten, man tænker jo meget på sin datter når hun skal en fødsel igennem, men hold da op hun er sej, jeg er så stolt af hende, og vi glæder os meget til at se vores nyfødte barnebarn.

God dag,

Knus en glad mormor, nu til to børnebørn:-)