Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness

Det regnede med agern ligesom i filmen Bedtime Stories.

Kære søde læsere,

Så blev det søndag, og det betyder hygge dag. Min ynglings ting om søndagen, er at ses med familien, eller gå en tur i naturen. I dag gjorde vi begge dele.

Vores datter Simone havde inviteret os til kaffe og kage i dag. Det var super hyggeligt, at se vores datter og svigersøn igen. De bor i den skønneste lejlighed i Roskilde. Det var lækkert med hjemmebag, og vi fik resten af kagen med hjem, så Amalie og Sofia var glade. Så kunne de få et stykke kage hver, senere inden sengetid.

Efter vores besøg hos Simone og Martin, kørte vi ned i folkeparken i Roskilde. Jeg havde pakket noget brød i tasken, inden vi kørte hjemmefra. Hvis vi skulle få lyst til at køre derned, nu vi alligevel var i Roskilde.

Vejret var med os igen i dag, det syntes jeg det er hver gang for tiden, vi skal noget udendørs så det er skønt.

Pigerne elsker at fodre ænder, så det hyggede vi os meget med. Træernes blade var ikke blevet helt brune endnu, men i løbet af den næste måned, vil de skifte farve, det bliver så smukt. Kastanje træerne var de eneste som havde brune blade.

Vi hyggede os med at gå rundt om søerne, efter vi havde fodret ænderne. Vi nåede til et stort træ, hvor det regnede med agern. Det var så vildt og voldsomt at Thomas og jeg ikke turde kigge op på træet, for der røg agern ned konstant.

Det mindede mig om den film, hvor det regner ned med Tyggegummi. Den film er så god og hedder “Bedtime Stories”

Jeg fik en masse minder frem da vi gik rundt i den smukke natur. Jeg mindes da jeg var lille og gik hernede og fodrede ænder med min søster og forældre. Og tænkte på de barndoms historier, jeg havde hørt fra da min far var en lille dreng, og engang var røget i søen en vinterdag.

Da vi kom hjem igen, var det aftensmad tid, vi havde heldigvis lidt kinesisk mad tilbage fra i går. Så vi spiste reste mad, som bestod af friturestegte rejer og kylling. Der var også ris med sursødsovs og sushi.

Nu er Thomas ved at bade børn. Bagefter skal vi alle tidligt i seng. Thomas og jeg skal se en god film oppe i vores soveværelse.

Jeg kunne ikke ønske mig en bedre søndag.

God aften 🙂

Knus Sanne