Kategorier
Familie Hverdag

Når man bliver utålmodig..

Kære søde læsere,

I går formiddags var jeg ude at gå/løbe 5 km, det var nogle dage siden jeg sidst havde været ude, så jeg kunne godt mærke jeg trængte til det. Og efterfølgende har man det så godt. Det er også skønt at komme ud i naturen og opleve årstiderne på en anden måde, når man motionere ude næsten hver dag.

I går til middag kom vores datter Nadia, kæresten og vores barnebarn. Det var super hyggeligt og vores døtre på seks og otte år leger altid så godt sammen med vores barnebarn på snart fem år.

Efter maden fik jeg et flip over de grå hår som var begyndt at titte frem allevegne i mit hår, og da man er utålmodig anlagt som jeg er, og altid fuld af skøre gode idéer spurgte jeg Nadia, om hun ville farve mit hår, for det skulle helst være i dag.

Vi kørte i Netto og fandt to pakker farve til mit lange hår(jeg plejer at gå hos en frisør men det kunne jeg ikke vente på.)

Nadia var rigtig god til at farve mit hår, og det er også blevet pænt, men jeg synes også at det bliver mere mørkt håret når man selv farver det, og jeg får mere kløe efterfølgende i hovedbunden. Men det er fint for nu, så næste gang må det blive frisøren, men nu kan man i det mindste ikke se de grå hår:)

God dag,

Knus Sanne

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness

Brunch og 5 km..

Kære søde læsere,

Her til morgen var jeg til Brunch hos vores datter Simone, en hygge dag med vores voksne døtre. Så Thomas var hjemme med Amalie og Sofia, men de hyggede sig, og lavede selv brunch.

Men al det hygge med brunch og mit sukker flip for tiden, det er tid til at stramme lidt op. En sundere livsstil og mere motion.

Som jeg før har nævnt, vil jeg ikke være fanatisk og slet ikke røre sukker, men det er vigtigt at der er balance i tingene og når man er 46 år, er ens stofskifte anderledes, end da man var yngre. Man kan ikke bare proppe i sig med søde sager, uden at det sætter sig på sidebenene.

Så her til eftermiddag gik og løb jeg skiftevis i over en time. Thomas var blevet så bekymret for mig, at han ringede og spurgte om alt var vel…

Men alt var vel, jeg var bare ude at motionere og havde samtidig mindset i ørene, som også var med til at jeg kunne udholde mere, det blev til 5 km.

God aften,

Knus Sanne 

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Jeg er ikke god til epoker som slutter..

Kære søde læsere,

Som i sikkert kan se var jeg på Ros Torv med pigerne i går, og der var haj udstilling, det var meget spændende at gå med sine børn, og læse om de forskellige hajer og se udstillingen. Det kan anbefales, tror det vare hele sommeren.

Til August starter vores yngste datter Sofia i skole og sfo og det er noget jeg lige skal vænne mig til, især da hun har gået hjemme hos mig og Thomas det sidste år(da vi begge arbejder hjemmefra).

Sofia er vores yngste datter ud af seks døtre, så især med hende er det lidt svært at slippe hende. Men jeg kan også se og mærke at hun er Så klar til skole og sfo, og selvfølgelig skal hun også ud og udfordre, lære en masse og få venner som sin søster Amalie, som kun er to år ældre.

Jeg har virkelig nydt at få vores to efternølere og kunne bruge så meget tid med dem begge, det har været en stor gave som jeg er evigt taknemmelig for.

For tiden går, og jeg har grædt ved hver en ny epoke med vores børn som er startet, og det gør jeg såmænd nok også, når Sofia starter skole.

Jeg er ikke så god til nye epoker og skulle sige farvel til de gamle. Jeg kan huske med Amalie da hun stoppede i vuggestue og skulle starte i børnehave, så græd jeg så meget at Thomas alene, måtte gå over i vuggestuen og tage afsked med pædagoger og pakke Amalies tøj ned fra hendes garderobe, da hun aldrig kom til at gå i vuggestue igen, den tid var forbi og nu startede børnehave livet.

Det var lige lidt tanker fra mig til jer.

Nyd det smukke sommer vejr.

Knus

Sanne

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Træerne vokser ikke ind i himlen..

Kære søde læsere,

En lille morgen hilsen fra mig. Vi blev vækket kl 5 her til morgen af vores 6 årige datter Sofia, som kom ind i vores soveværelse og beklagede sig over at hun havde ondt i benene (vokseværk).

Vi sov ellers så dejligt med vores to små hunde i sengen og vores nye lille hvalp på 11 uger som stort set er renlig. Thomas stod op og fandt panodil mixtur frem fra skuffen, men jeg kunne høre at han træt ledte efter en måle ske(som jeg havde smidt ud forleden, da den lå klistret på vores nat bord).

Der ligger en ny måleske i køkkenet fik jeg sagt mens jeg vendte mig om på den anden side, for at sove videre. Thomas prustede lidt halv sur og træt mens han gik nedenunder for at lede efter en måleske.

Da han kommer op igen, og har fået givet vores datter panodil mixtur så hun kan sove videre. Udbrøder han da han når ind til vores seng

– hva fanden er nu det ??

Har hunden pissede i min seng imens…. Jeg vender mig om og ser en våd plet på hans side af sengen.

Jeg prøver at forklare at jeg ikke har hørt noget, men Thomas tager tøj på og siger at nu vil han stå op og sætte sig ind til sin computer og arbejde, han syntes ligesom at dagen er startet, for ham.

Jeg synes selvfølgelig det er surt at Thomas må stå op kl. 5 fordi hunden har tisset i sengen, mens han hjælper Sofia med noget andet.

Men samtidig bobler min mave af grin fordi jeg også synes det er lidt komisk, og det er jo hvad der kan ske med en hvalp på 11 uger, hvis man ikke lige er opmærksom på at hun er vågnet.

God dag nu vil jeg prøve at sove lidt videre,

Knus

Sanne 

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Nu med hair extensions..

Kære søde læsere,

Så var det tid til lidt forandring, så jeg har været hos min frisør i dag, og fået lavet hair extensions, det er jeg super glad for.

Jeg har i flere måneder talt med min frisør om at jeg godt kunne tænke mig at få lavet det, men blev så i tvivl da jeg fik snakket med andre, der sagde, at det ikke var til at holde ud at have på, at man ville kunne se det, og at det ikke var til at holde ud at sove på.

Men min frisør og jeg aftalte at gøre det, da min frisør klister det ind i mit eget hår, så mit eget hår ikke bliver ødelagt. Jeg kan sagtens sove på det, for det er ikke flettet ind i, men klistret fast.

Jeg sad hos min frisør fra kl. 9 til 13, så jeg var blevet helt træt da vi var færdige, men jeg er godt tilfreds, jeg synes de har gjort et flot stykke arbejde.

Der kommer en video i eftermiddag på vores nye Youtube Kanal som hedder

SanneVilleFamily – Sanne & Thomas

Det er en kanal, der handler mere om os voksne, hvor vores anden Kanal “SanneVilleFamily” nok mest er målgruppen til børn. Men alle er velkommen til at abonnere, vi bliver kun glade hvis nogen vil se vores videoer.

På den nye Youtube Kanal kan i se om min oplevelse i dag hos frisøren og alt hvad vi har gjort ved håret, prisen og hvor frisøren ligger osv.

God dag,

Knus

Sanne

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Ro og selvfordybelse

Kære søde læsere,

Det går meget bedre herhjemme efter mit lille dyk i mandags. Jeg har taget den meget med ro siden.

Jeg har læst i en god bog, gået tur på engen med vores chihuahua hund Karla, læst en masse ugeblade, slappet af i stuen med en kop the mens jeg har iagttaget de små fugle i haven.

Om aftenen har vi siddet sammen og hygget med vores to døtre om det store spisebord i stuen, spist aftensmad sammen og talt om dagens hændelser og bare været nærværende sammen. Vi lever stadig vores gode sunde livsstil, så vi spiser f.eks. suppe eller lignende mens pigerne også får noget med lidt mere næring i.

Jeg har lært af mit lille stress dyk og har virkelig nydt de dage med ro. Jeg kan mærke, at jeg er ved at være ladt op igen.

Jeg vil i fremtiden mest bruge tid på min blog og min YouTube “SanneVilleFamily”, for det er trods alt det jeg lever af og elsker at lave, men det bliver i fremtiden på et helt andet plan.

Det vigtigste for mig er at være i balance og have det godt og huske i fremtiden ikke at køre for hårdt på.

God dag,

Knus

Sanne 

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Er det Tour de france..

Kære søde læsere,

I dag vågnede vi op i ferie hytten til et lidt mere ustadigt vejr. Med flere skyer og blæst, men så længe det ikke regner så gør det ikke noget, man skal jo også tænke på at vi stadig kun er i maj måned, vi har bare været forvente det meste af maj med sol og over 20 grader.

Men godt vi så valgte at bade og ligge ved poolen i går, da det var 25 grader og vind stille.

I dag kørte vi til Gudhjem, men på vej derover stoppede vi ved Hammershus, for at se den gamle ruin og klipperne(lidt seværdigheder skal vi da se, nu vi er på Bornholm).

Da vi bagefter kom frem til Gudhjem, var der fyldt med cyklister, der var åbenbart cykel løb, så jeg tror det halve af Bornholms beboer var samlet der. Det samme med vej spærringer, politi og højtalere alle vegne med råb om hvor lang cyklisterne havde igen, før mål.

Det tog selvfølgelig lidt af den idylliske vandre tur rundt i Gudhjems gader, men pyt med det, vi er gode til at få det bedste ud af alting og så fik vi den oplevelse med.

Vi spiste i Pandekage Huset, de laver de lækreste pandekager og bagefter ned ved havnen hvor færgen til Christians Ø, lagde til.

Vi fandt også en hyggelig restaurant, så vi kunne smage en lokal specialitet til frokost, stegte sild med bornholmsk sennep, det valgte Thomas, jeg tog røget ål med røræg, og det var jeg glad for, efter at have fået en bid af Thomas, det smagte al for meget af salt den sild, så jeg var tilfreds med min røget ål. Vi tog en kold øl til, mens pigerne fik pomfritter med nuggets & cola zero.

Efter det fandt vi et stort is hus med en stor slik forretning i, så pigerne fik travlt med at spise vaffel is og blande slik poser. Der er videoer på vores YouTube “SanneVilleFamily”.

Vi ville have haft en Krølle Bølle is, en lokal is, men den var gigantisk stor, så vi nøjes med en alm. vaffel is.

God aften,

knus

Sanne

 

 
20180527_12050720180527_12084420180527_13255720180527_14202720180527_14430020180527_14431320180527_152107img_20180527_162700_200

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser Uncategorized

Malle er fars pige..

Kære søde læsere ❤

Er der noget mere sødt end en datter som elsker sin far så højt, at hun kigger med store beundrende øjne og kigger forelsket på sin far og siger ” jeg elsker dig far ” Så smelter mit moder hjerte ❤

Vores datter Amalie fylder otte år i morgen og hele hendes liv har hun været Daddys girl. Da hun lærte at snakke som to årig kom hun ind i vores soveværelse om morgenen og ville have at jeg gik ud af vores dobbeltseng så hun kunne få sin far i fred,” min mand ” sagde hun 😂

Amalie ligner sin far af udseende, hun tænker som sit far, er klog som sin far, lige så boglig og belæst som sin far( Thomas er læge), samme humor som sin far, lige så rolig og stille som sin far, og et stort hjerte som sin far. ❤

Det er vildt man kan få et barn som minder så meget om sin far og så rørende at se det far & datter bånd de har til hinanden.

Jeg er Så glad, stolt og taknemlig over det valg jeg har taget om at få ham som far til vores børn, for han lever virkelig op til sin far rolle og rollen som god og trofast ægtemand, tror bare jeg vil sige det sådan, at jeg har været så heldig at få hele pakken 😍

God dag 🌸

knus

Sanne ❤
20180511_100214