Kære søde læsere,
Det er sjældent, vi ikke er på de sociale medier eller ikke laver videoer.
Men jeg har været ramt af høj feber, hovedpine og kulderystelser. Det har været så hårdt! I efteråret blev jeg vaccineret imod influenza, så jeg har selvfølgelig været bange for, at jeg var blevet ramt af corona igen.
Jeg er ellers vaccineret mod corona med 3. stik og var jo også ramt af corona tilbage i januar, og det var en rigtig hård omgang – det kan i se mere om hér.
Så selvfølgelig forestiller jeg mig, at jeg stadig er immun – og heldigvis var testen da også negativ.
Så til trods for min influenzavaccine, så har jeg altså fået influenza alligevel, så vaccination er altså ikke en 100% sikkerhed.
Det går lidt bedre i dag, men nu ligger Sofia med høj feber, så det er så synd for hende. Jeg ved nøjagtig, hvordan hun har det.
Jeg har været rigtig glad for at spise vandmelon, ananas og jordbær. Det har jeg nærmest levet af de sidste par dage, da jeg ingen appetit har haft.
Vores datter Amalie er på lejrskole med klassen, så det er helt mærkeligt hun ikke er hjemme. Vi sms’er lidt om aftenen, men hun hygger sig, og hun kommer hjem i morgen.
Lige så snart jeg er helt frisk igen, skal I nok få en video fra mig.
Tak fordi du læste med🖤