Kategorier
Familie Hverdag

Første dag på den nye skole i Jyllinge..

Kære søde læsere,

Så kom dagen hvor pigerne skulle starte på deres nye skole i Jyllinge. Amalie skulle starte i 2.A og Sofia i 0.A. De var begge meget spændte, men også generte ved tanken.

Jeg gik med Sofia, og Thomas gik med Amalie, vi synes første dag altid er lidt overvældende, så vi havde aftalt med deres lærere at vi var med de første par timer, og så var de alene et par timer. Vi ville så hente dem kl. 12, så det blev en kort dag.

Men allerede efter en time, hvisker Sofia til mig, at nu må jeg altså godt gå hjem.:-) Så dejligt at hun så hurtigt følte sig tryg i den nye klasse.

Det er også en fantastisk god klasselærer, alle børnene var pænt stille, de kendte deres rutiner og de kunne stort set allesammen læse. Det er lidt vildt når man tænker på, det er børnehaveklassen vi taler om.

Hos Amalie gik det også fint, Amalie var lidt genert i starten. Men var ok med at Thomas gik fra hende kl. 10, hun vidste jo også at det kun var en kort dag, første dag.

Flere af børnene havde lavet tegninger til Amalie, og Amalie løb også ud og legede i frikvarteret med to piger. 🙂

Jeg vil tro allerede i løbet af denne uge at de vil være godt etableret i klassen og fået gode veninder. Børn er heldigvis så lige til. 🙂

Den første dag er altid den sværeste, det kender vi voksne jo selv, når f.eks. vi starter på en ny arbejdsplads. Derfor har vi også prøvet at gøre processen så nænsom som muligt for pigerne.

God dag,

Knus Sanne

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness

Når man er lidt depri..

Kære søde læsere,

Jeg har desværre ikke fået skrevet så meget på min blog på det sidste, ikke så meget som jeg gerne ville, for jeg elsker at skrive og fortælle om mit liv, men de sidste par uger har jeg været lidt mut og små deprimeret, uden at kunne sætte ord på hvorfor…

Jeg tænker det kan have noget med flytningen at gøre, selvom jeg glæder mig helt vildt til vi skal flytte til Jyllinge nær vandet, og vi skal indrette huset. Men jeg har aldrig været god til forandringer og nye epoker, for jeg har altid svært ved at sige farvel til det gamle og alle de minder man har her, og pigerne skal sige farvel til deres elskede skole osv.

Det kan også været dét, som påvirker mig mere end jeg tror, eller vil være ved. Anyway så har jeg følt mig trist, mut og uoplagt i et par uger nu, jeg er oppe hver dag og prøver at få det bedste ud af dagen (det er ikke sådan at jeg ligger i sengen) men jeg har savnet min energi og det drive jeg plejer at have og min livs glæde.

Men jeg ved jo også godt at alle dage ikke kan være lige gode, og man selv må gøre noget for at få det bedste ud af dagen og sit liv. Jeg er også begyndt at pakke herhjemme samtidig med, at jeg sorterer ud.

Thomas orker ikke at pakke, han synes, det er det mest kedelige på denne jord, så jeg tager mig af at pakke det meste. Det kan også være en kedelig ensom proces at pakke sine ting ned i flyttekasser, måske mangler jeg bare at komme lidt ud og få det lidt sjovt…

Så jeg har fået lavet et par veninde aftaler, så jeg kommer lidt ud. I dag har jeg også en aftale med vores voksne datter Stine, det er med at nyde Stine inden hun rejser tilbage til London i næste uge.

God dag,

Knus Sanne