Måned: august 2018

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Jeg røber tre pinlige ting…

Godmorgen søde læsere,

I dag har jeg sovet længe og lige fået morgen kaffen serveret på sengen af min skønne mand som også har afleveret pigerne i skolen.

Vi har den aftale, at hvis han afleverer børn om morgenen, så smører jeg madpakkerne aftenen før og lægger tøj frem til dem. En super god ordning som vi skiftes til.

Jeg synes, det kunne være sjovt at dele tre pinlige øjeblikke fra mit liv. Det er tit noget, man går stille med dørene med eller kun deler med sin nærmeste veninde. Men i virkeligheden er det jo bare sjovt, hvis vi tør åbne os og fortælle om de ting, som man har syntes var pinlige. For andre har måske oplevet noget ligende, og så er det jo bare noget, man kan gå og grine af.

1. En gang i anden klasse gjorde jeg som andre børn. Jeg ville lige fjerne en bussemand. Alt imens kiggede jeg lige rundt i klassen for at sikre mig, at ingen børn kiggede. Lige netop som jeg var igang med at fjerne den, fik min matematik lærer øje på mig og udbrød, så hele klassen kunne høre det : “Susanne, vil du lade være med det!” ….. OG hele klassen kiggede på mig… Det var SÅ pinligt 🙂

2. En gang da jeg var på ferie alene med min veninde, som kun 17 årig, blev jeg så fuld. Det var under en ferie til Tenerife. Vi var blevet inviteret op til et fint selskab af en sød dame, som vi mødte på en bar og som også kendte vores guide på vores hotel.

Vi var meget smigret over at være blevet inviteret med op til festen, for vi kendte hende ikke. Vi vidste kun at det var et finere selskab, hvor der ville være en masse drinks. Da vi kom derop, var der udsigt over havet og klipperne.

Jeg ville gerne gøre et godt indtryk, så for at lette lidt op for min generthed tog jeg et par drinks. Og det blev til flere, for der blev hele tiden blev serveret. Og jeg endte med at blive plakat fuld. Hver gang jeg lige stod og snakkede med andre og lænede mig ud over kanten af balkonen, lød der et klir, og et glas lå smadret på det fine marmor gulv.

Alle kiggede, og jeg forstod slet ikke, at det var mig, som var så fuld og klodset, som havde fået skubbet vin glasset ned på gulvet. Folk var søde og lod som ingenting, og en mand kom og fejede det op.

Pludselig skete det igen… Endnu et vin glas røg på gulvet og smadrede. Min veninde sagde: “Hvad laver du? Vi må vist hellere sige tak for i aften og gå tilbage til vores eget hotel”. Men jeg syntes jo lige, vi var kommet, og nu ville jeg da også sidde oppe på balkon kanten og kigge ud over havet og klipperne. Så jeg kravlede op med min lille lår korte kjole. Jeg havde hele numsen i vejret, for at prøve at komme derop, og så skulle jeg også lige vende mig om og samtidig holde balancen, så jeg kunne sidde godt på kanten og nyde udsigten ud over vandet. Men folk kom farende over og holdt i mig, for at jeg ikke skulle ryge de 10 meter udover kanten og ned i havet.

Min veninde endte med at tage mig under armen og få mig hjem på vores hotel. Det var så pinligt..

3: Det allermest pinlige jeg har oplevet var en dag, jeg stod i min datters vuggestue og snakkede, og pludselig opdager jeg, at mine gamle trusser fra dagen før er på vej ud af mit ene bukseben…

Jeg har det med at køre bukserne af om aftenen, når jeg er træt, og efterlade dem på gulvet med de gamle trusser i. Og næste morgen havde jeg så bare taget et par nye trusser på, stukket benene igennem bukserne og glemt alt om de gamle trusser som sad inden i bukserne fra dagen før, og som endte med at ryge helt ud af mit bukseben i vuggestuen den dag.

Jeg måtte stå på dem midt inde i vuggestuen, for at ingen skulle se dem. Jeg rykkede trussen med ud under min fod, så jeg gik som en robot, nærmest baglæns ud af vuggestuen, og da jeg kom helt ud fra vuggestuen, fik jeg åndet lettet op, da jeg endelig fik samlet dem op… SÅ Pinligt! 🙂

Det er faktisk sket for mig to gange! En anden gang var midt i byen, det var også pinligt, at mine trusser pludselig hang ud af mit bukseben. Men nu er jeg blevet sådan et ordens menneske, så det er ikke sket siden, og det er ca. 7 år siden. 🙂

Det var nok om mine pinlige oplevelser, jeg håber i fik et lille smil på læben, for det gjorde jeg 🙂

God dag,

Knus Sanne

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Jeg må indrømme jeg græd..

Kære søde læsere,

Jeg vil gerne dele mine tanker og følelser med jer, hvordan jeg føler det med at vores sjette og sidste barn Sofia er startet i skole og sfo, efter at havde gået hjemme hos os de sidste to år.

De sidste par nætter har jeg sovet dårligt om natten, og haft lidt ondt i maven og ikke haft den bedste appetit. Jeg er kommet let til tårer, uden egentlig at kunne sætte ord på hvorfor, før i går.

Der gik det virkelig op for mig, hvor store vores to efternølere er blevet. Epoken med små børn, hvor man kunne gå hjemme og hygge sig med dem er forbi. Tiden med en barnevogn eller klapvogn er forbi. Tiden med nusseri er forbi og måske også snart holde i hånden ude på gaden.

Der er mange ting, man lige skal vænne sig til rent følelsesmæssigt som mor. Man kan sige, jeg har prøvet hele møllen før med fire voksne døtre og Amalie på otte år, men man glemmer hurtigt, hvordan det var og føltes, indtil man står i det igen. (Lidt ligesom da jeg skulle føde.)

I går græd jeg pludselig, da jeg lå i soveværelset for at læse en god bog, jeg kunne ikke koncentrere mig om bogen, og lagde den fra mig. Jeg græd pludseligt så højlydt, at Thomas kom ind i soveværelset. Thomas kunne slet ikke forstå, hvad der var galt, han havde godt lagt mærke til at jeg havde været lidt ved siden af mig selv, på det sidste. Men han vidste ikke rigtig, hvad det handlede om.

Indtil jeg hulkede højt, og fik frem stammet. Vores børn, de er blevet så store, vi har ingen små børn længere. .

Thomas smilede, mens han strøg mig over håret flere gange og knugede mig ind til sig. Jeg kunne mærke på ham, at han tænkte, nåh var det bare det..

Jeg hulkede stadig højlydt, og kunne ikke lige stoppe igen, og fik tørrret både snot og tårer af i hans trøje. Men Thomas lod sig ikke mærke af det, og holdte bare om mig, han lod mig hulke alle mine tårer ud, og imens sagde han stille til mig. Du er ikke god til nye forandringer…

God aften,

Knus Sanne

 

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Vores sjette barns første skoledag..

Kære søde læsere,

Så blev det vores sjette og sidste barns tur til at starte skole. Med seks døtre har vi efterhånden prøvet det nogle gange, det med første skoledag, men det er stort og betydningsfuldt hver gang.

Sofia havde glædet sig meget, men hun blev meget genert, da skoleinspektøren fra Osted skole, ville give hånd til hende. Kunne hun kravle helt op under hendes fars trøje, så havde hun gjort det.

Alle børn som skulle starte i børnehave klasse, skulle mødes ude ved flagstangen med deres forældre. Der blev budt velkommen, bagefter gik vi ind på skolen, hvor de andre klasser ville synge for os, og byde os velkommen.

Midt i det hele sidder storesøster Amalie som går i anden klasse, og vinker til os. Amalie er en af de elever som skal synge for de nye elever. Sofia lyste op i et stort smil, da hun så sin søster og glemte et kort øjeblik sin generthed.

Bagefter skulle vi ind i klassen, og børnene skulle finde deres navne skilte, hvor de skulle sidde og der lå et stort rødt æble ved siden af.

De havde lavet en lille skatte jagt for børnene inden i klassen, hvor de selv skulle gå rundt og finde en mappe og andre papirer. Det var en rigtig god måde at løse lidt op for genertheden og anspændtheden hos børnene på.

Efter den sjove leg, gik vi forældre videre over i en sal, hvor vi forældre fik lidt flere informationer, om forældre intra osv.

Så det var lidt om første skoledag. Thomas og jeg er hjemme igen, Sofia skal være i skole til kl. 12 i dag og så skal hun videre over på sfoen bagefter, så hun er nok godt træt i aften.

God dag,

Knus Sanne

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Amalies første skoledag i anden klasse..

Kære søde læsere,

Så blev det dagen hvor Amalie skulle starte i anden klasse. Vi var allesammen med i skolen, nu det var første skoledag efter en lang sommerferie.

De skulle først ind i klassen med skole taskerne, og finde ud af hvor de skulle sidde, det er altid spændende, hvem man nu skal sidde ved siden af.

Det var samme klasse lokale som før sommerferien, det eneste som var forandret var, at de havde delt Amalies klasse op i to, og Amalie skulle nu gå i 2B, hvor før hun gik i A.

Skolen har valgt at dele eleverne op i to klasser, da de var ca. 30 elever i en klasse før, og nye elever blev ved at komme til. Så det er jo meget godt, da vi syntes der var for mange børn og for meget larm i en klasse af den størrelse før.

Der er forhåbentlig også mere tid til hver enkelt elev nu, hvor klassen er blevet halveret. Det eneste der er ærgerligt, det er at Amalie ikke er kommet i klasse med sin barndoms veninde Caia, som hun har gået i børnehave med, og gik i klasse med før sommerferien. Der er skrevet til skolen, om at vi har et ønske om at de to skal gå i samme klasse, så det håber vi sker. Det er altid svært at skille en klasse ad lige pludselig.

Men heldigvis kan Caia og Amalie også lege sammen i frikvarteret og på sfoen. Amalie sagde i morges, at det hun glædede sig mest til, det var til at se Caia igen.

Det varmede virkeligt mit hjerte, da jeg så hvordan de to piger sprang hinanden om halsen, da de så hinanden ude ved flagstangen. Jeg fik en klump i halsen for det mindede mig om dengang de gik i børnehave sammen, hvor går tiden stærkt ..

Vi fik sunget sang ved flagstangen og skoleinspektøren bød velkommen og bagefter gik vi hjem. Mens Amalie vinkede til os, med Caia i hånden.

God dag,

Knus Sanne 

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

En dejlig dag på “Den Blå Planet”..

Kære søde læsere,

I dag har vi været så heldige at få sponsoreret en tur til “Den Blå Planet”. Vi var sammen med vores datter, svigersøn og barnebarn. Vi har ikke været på “Den Blå Planet” før, så vi blev glædeligt overraskede. Kun vores datter Amalie på otte år, havde været der for et år siden med sin farfar og farmor.

Der var så mange smukke fisk at se på og ved siden af hvert akvarium sad en skærm, hvor man nemt kunne trykke og læse mere om de forskellige fisk osv.

Vi var så heldige, at da vi kom til det allerstørste akvarium, skulle de til at vise, at fiskene skulle fodres. Det var sjovt at se. Pludselig var der en båd at se, og så blev der kastet foder ud i vandet. Fiskene gik helt amok og svømmede alle op mod overfladen. Vores piger kiggede rundt med store øjne, mens en hammer haj svømmede forbi, imens to guider fortalte.

Vi så også piratfisk, hvor de sjovt nok havde lagt et kranie på bunden. Jeg har meget respekt for de fisk! Jeg har set mange film med de fisk, hvor hurtigt de kan æde stort set alt der ryger ned til dem. Thomas mener at sådan er de ikke i den virkelige verden men kun på film. Jeg ved nu ikke rigtig, hvad jeg skal tro.

Vi gik også igennem en slags tunnel med vand og fisk alle vegne, selv i loftet. Det er meget fascinerende, og man bliver helt forblændet af de store flotte fisk, som man kan komme helt tæt på, kun med en glas plade imellem.

Der var også hvide rokker. De lignede seriøst små spøgelser, når de svømmede opad. Det var så sjovt, når de åbnede deres mund og ville spise.

Det var en stor oplevelse derinde. Man kan nemt bruge mange timer med sine børn bare på at gå rundt og se på de store flotte fisk og læse om dem. Vi var også i en regnskov, som de havde lavet derinde. Vi håbede på, at se en krokodille, men den gemte sig godt, så vi så den desværre ikke, men vi så piratfiskene.

Det er et sted, jeg klart kan anbefale til børne familier. Vi skal ihvertfald derind igen på et senere tidspunkt, hvor vi har lidt mere tid, til at gå rundt og nær studere det hele. Vi har jo også skole børn nu, så de synes det er rigtig spændende, og de er meget vide begærlige.

Vi kørte en tur på Flyvergrillen efter vores besøg på “Den Blå Planet”, for det ligger tæt på hinanden. Det er vildt at stå at se fly lette og lande og samtidig nyde en god flæskestegs sandwich.

God aften,

Knus Sanne

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Sådan scorede jeg en ung smuk læge..

Kære søde læsere,

Vi sidder nu i bilen og er på vej til en sponsoreret tur til “Den Blå Planet” med vores døtre, svigersøn og barnebarn.

Jeg sidder og kigger på min mand, imens vores to døtre på seks og otte år spiller på Ipad på bagsædet. Jeg føler mig som verdens heldigste kvinde, tænk at jeg scorede min mand, da han var læge på Roskilde Sygehus og kom ind ad døren på skadestuen, for at tilse min teenage datter, som havde indtaget lidt for meget alkohol og taget lidt for mange allergi piller for at få det sjovere. Det kunne have kostet hende livet. Det er snart 10 år siden.

Men heldigvis havde Nadia nogen gode veninder, som fik ringet efter en ambulance og til mig, og godt de ikke bare var skredet i byen og havde ladet Nadia ligge halv bevidstløs. De reddede hendes liv den nat ved at ringe efter hjælp, inden de gik videre i byen. Og det samme gjorde den unge smukke læge, som i dag er min mand.

Thomas og jeg så kun hinanden i øjnene få gange på den nat, han var inde og se til Nadia, som stadig snorkede, og en sygeplejerske sad ved siden af og sugende Nadia for slim og bræk, så hun kunne trække vejret.

Ja det er så min datter, fik jeg sagt til den unge smukke 33 årige læge, som stod så roligt og mærkede på min datter og fik laboranterne til at tage alverdens blod prøver på hende.

Thomas havde de mest blå grønne øjne. Jeg følte seriøst, han var taget ud af en romantisk film, så smuk var han. Hver gang jeg kiggede ind i hans øjne, var det som om, jeg kendte ham. Det var som om, jeg havde levet et liv med ham før…

Og her stod jeg midt om natten, og lignede udskidt æblegrød, uden makeup på, og jeg havde bare sat en knold i nakken. Jeg var hoppet i noget nemt tøj og ud af døren, da der blev ringet, at Nadia havde brug for hjælp, og at der var tilkaldt en ambulance.

Nadia kom op på en afdeling efter et par timer. Jeg så desværre ikke den smukke læge de følgende dage i den magiske december måned, efter vi forlod skadestuen, hvor han havde vagt.

Jeg kiggede ellers efter ham de følgende dage, da jeg tog til sygehuset for at være ved Nadias side. Men jeg havde skrevet hans navn ned på en bon, jeg havde i min lomme, hvis jeg nu skulle glemme hans navn, i denne lidt kaotiske tid som enlig mor til fire teenager og et job som tandplejer. Blev min datter nu helt rask osv., der var mange tanker, som kørte rundt…

Da jeg kom hjem med Nadia, og det var blevet hverdag igen, spurgte min ældste datter Stine på 17 år på et tidspunkt, hvem denne her smukke læge var, som jeg havde talt om, mens Nadia var indlagt, og inderligt havde håbet på at møde igen.

Jeg lagde bonnen på bordet og sagde, at han hedder Thomas Rasmussen. Vi blev enige om, at jeg skulle prøve at finde ham på Facebook og prøve at skrive til ham.

Kort fortalt, endte det med at Thomas skrev tilbage, at han havde det på samme måde. At himmel og jord stod i et den magiske nat i december, da han så ind i mine øjne, og at han ikke kunne glemme mig. DET VAR GENSIDIGT.. JEG VAR SÅ GLAD, OVERRASKET OG LYKKELIG, SÅ SKER DET ALTSÅ IKKE KUN PÅ FILM..

Thomas flyttede ind i vores lille rækkehus i Roskilde ca. to måneder efter vores første møde på sygehuset og friede om sommeren på balkonen på det nye hus, vi lige havde købt sammen nogle måneder senere. Det var som et eventyr, og det gik så stærkt det hele og for mig og Thomas, kunne det ikke gå hurtigt nok, vi var så forelskede.

D. 5 december 2009 blev vi gift. Det var et rigtigt drømme bryllup i kirken i Dåstrup. Bagefter tog vi på bryllups rejse til Paris.

Sikke et eventyr og nu snart 10 år efter er jeg stadig smask forelsket i min mand, som jeg nu arbejder sammen med om dagen. Han skriver lægevidenskabelige artikler hjemmefra, er YouTuber og snart starter han også pilot uddannelse. Jeg arbejder hjemme som YouTuber og blogger.

Vi nåede at få to fælles døtre sammen. Jeg var 36 år, da jeg mødte Thomas, så det skulle gå lidt stærkt. Så da jeg var 37 år, fødte jeg Amalie, og da jeg var 39 år, fødte jeg Sofia, og med mine fire andre døtre blev hele familien smeltet sammen.

Jeg er sikker på, at vores kærligheds eventyr bliver filmatiseret en dag. Det har været i ugeblade. Og et eventyr, som Thomas en gang skrev til mig, da jeg et kort øjeblik tvivlede på, om han kunne rumme at gå ind til en enlig mor med fire teenage døtre. Så skrev han eventyret til mig om “SanneVilleFamily”

Om prinsen som kom til SanneVilleFamily og ønskede det hele. Og det eventyr ændrede det hele, og det læste Thomas højt til vores bryllup.

Så derfor hedder vores Youtube Kanal og denne blog “SanneVilleFamily”. Det er ren og skær kærlighed. Der er efterhånden en del, der kender “SanneVilleFamily”, men ikke historien bag navnet, men den fik i så hér.

God dag,

Knus Sanne

Kategorier
Familie Hverdag

Jeg måtte eje endnu en..

Kære søde læsere,

Her til aften har vi rigtig hygget med vores to døtre. Vi har lavet pandekager med is, syltetøj, sukker og sirup. Måske ikke det sundeste, men det smagte fantastisk.

Vi så også en rigtig god familie film “Den Store Venlige Kæmpe”, den kan anbefales. Jeg elsker når vi sidder i stuen med vores børn og hunde i skødet og ser familiefilm, det er noget af det bedste jeg ved.

Jeg har bestilt endnu en morgenmads beholder. Jeg er vild med de beholdere, og jeg synes det ser godt ud i køkkenet at have dem stående med alverdens morgenmads produkter i (Lidt som på et hotel). Eller putte slik i dem, eller hvad man nu syntes.

Oveni at de er praktiske, så er de også rimelig billige. Det er så nemt om morgenen med vores døtre på seks og otte år, at de nu selv kan tage en skål og vælge, hvad de vil have. De virker perfekt, og vores børn kan nemt dreje på dem, så morgenmads produkterne kommer ud.

Det samme om aftenen, hvis de er lækker sultne, så kan vi også sende dem ud i køkkenet, så de selv kan tage lidt.

God aften,

Knus Sanne 

Kategorier
Familie Hverdag

Efterårs klar og de fedeste udsalgs priser..

Kære søde læsere,

Som i sikkert ved er jeg fan af Ellos, jeg har købt rigtig meget lækkert hos dem, som tøj, bio pejs, tæppe, interiør osv. Jeg har altid været tilfreds med kvaliteten.

Det var ikke meningen at jeg skulle ud og bruge flere penge, men jeg opdagede forleden, hvor vildt et udsalgs tilbud de har lige nu på Ellos, så jeg har linket til alt det udsalgs tøj jeg har købt, hvis det var noget i selv kunne være interesseret i at købe.

Jeg syntes også tit jeg ikke har været forberedt på at pludselig var det efterår, og så stod man der, og manglede en efterårs jakke, og denne her jeg har købt er jeg helt pjattet med, rigtig tøse farvet og alligevel cool på en måde. Der var også over 50 procent rabat på jakken.

Huer kan jeg ikke få nok af, jeg ved ikke hvorfor jeg altid leder efter en hue når det bliver koldt, så nu har jeg købt to, en lyserød og en hvid.

Jeg er også faldet for det lækreste, blødeste og flotteste rå hvide sæt tøj, når du bare vil hygge hjemme i sofaen, se tv og vande blomster, men stadig se lidt lækker ud:) Der er hætte på trøjen og lidt blonde på bukserne ved lommen. Mærket er “Odd Molly”, det samme mærke er også på min nye efterårs jakke.

Til slut vil jeg sige at der er en lille lyserød sløjfe på min lækre grå vanter, der gør at det passer til min jakke og hue. (Jeg har linket til et par vanter næsten magen til, da de vanter jeg har købt, er udsolgt.) Er pjattet med det hele og nu kan efteråret bare komme an:-)

God lørdag,

Knus Sanne

 

 

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

En fantastisk dag i BonBon-Land (Reklame)

Kære søde læsere,

I dag var vi i BonBon-Land med vores døtre, svigersøn og barnebarn. Det er et par år siden, vi var der sidst, men pigerne har også spurgt til det, så i dag skulle det være.

Vi har været så heldige at få sponsoreret indgangen. Når først man er kommet ind i BonBon-Land, så er de fleste af forlystelserne gratis.

Jeg var helt vild med bådturen “Søløven” hvor vi kunne sidde 8 til 10 personer, så vi kunne alle prøve den sammen. Den sejlede langsomt rundt, mens der var stemningsfuld musik til. På turen var vi på besøg i Cowboy land, Kina og Australien og andre lande, som jeg ikke lige kan huske. På et tidspunkt er der en lille bakke med tunnel, som man sejler op af, og så sejler den direkte ned i vandet, med et ordentligt plask på den anden side.

Jeg optog til min YouTube kanal “SanneVilleFamily” mens det gik nedad. Jeg lukkede bare øjnene imens, og skreg fordi pludselig gik det hurtigt, da jeg åbnede øjnene igen, sad Sofia og jeg lidt små våde på bukserne, men det var vi ligeglade med. Det var så sjovt, at vi tog en sejltur mere.

Vi fik også prøvet at grave efter guld, dog uden held. Men sjov ide at børnene kan lede efter guld i noget vådt sand, som de skal si. Jeg tror også, der er en præmie, hvis man er så heldig at finde guld.

Vi prøvede også Ormen, Dragen, Hundeprutten, Hestepærerne og Viktor Vandorm. Der var mange flere forlystelser som man kunne prøve, men det var nogle af de forlystelser, som vi nåede at prøve i dag.

Pigerne (Amalie, Sofia og Hollie) blev også malet i ansigtet, som to katte og en is dronning. Og en fin fletning med fjer, fik de også lavet i deres lange hår.

Vi blev genkendt af søde fans allerede inden vi nåede ind i BonBon-Land, og inde i selve BonBon-Land var der nok 20 til 30 børn, som kom over til os og fik taget billeder med os.

Vi bliver glade, overrasket og rørte hver gang. Vores døtre og barnebarn har efterhånden vænnet sig til det at have fans, og få taget billeder, give kram osv., så de er søde til at stille op hver gang, også selvom de lige skal til at tage en bid af deres burger.

Det endte med, da vores piger skulle grave efter guld, at nogle søde fans på 10-12 år, spurgte om de måtte lege lidt med vores piger og grave guld med dem. Det måtte de selvfølgelig gerne, for vores piger syntes bare det var sjovt, når der var så mange at lege med. Så det endte med, at jeg sad på en bænk i skyggen imens, og passede på de søde fans tasker, imens de legede og tog billeder af vores børn.

Der var også andre søde fans, som kom over med slikpinde og bamser til vores børn, og vores piger sagde pænt tak, og gav dem en krammer. Altså al den kærlighed, jeg bliver helt rørt om hjertet.

Vi spiste frokost derinde, og der var nachos chips i min burger! Det var lidt specielt, men den smagte fint.

Vejret var heldigvis med os, det blæste en del, men pyt med det, så længe det ikke regnede, så var det fint med mig. Temperaturen var også fin at gå rundt i, der var 21 grader og lidt sol indimellem, fik vi også.

På vej ud af BonBon-Land skulle vi lige prøve at vinde en bamse, min datter Nadia plejer at være en haj til det, men ikke denne gang.

Vi sluttede af med at gå i Slaraffenland hvor der er masser af slik fra BonBon-Land og bamser osv. Vores piger valgte en ting hver, det er en god måde at slutte en skøn dag af på, at de måtte vælge en ting hver derfra. Så var der lidt at kigge på i bilen hjem.

Nu er vi hjemme igen efter næsten seks timer i BonBon-Land og jeg er SÅ træt.  Jeg lagde mig på sofaen og fik slappet af. Hvad tror i min mand gjorde… Han er ikke rigtig klog..  Han tog ud og løb 12 km. Efter en lang dag i BonBon-Land, så er man altså bare sej.

God aften,

Knus Sanne 

Kategorier
Familie Hverdag Mindfulness Oplevelser

Når den yngste datter ud af seks døtre pludselig er blevet stor..

Kære søde læsere,

Så vågner jeg igen kl 4.30 om natten, ja jeg vil kalde det natten, for det er bestemt nat for mig på det tidspunkt. Jeg vågnede på nøjagtig samme tidspunkt i går, lidt øv for så går jeg rundt resten af dagen og er træt. Men så kan jeg jo skrive et blog indlæg til jer søde følgere og skrive lidt om mine tanker i forhold til at vores yngste Sofia er startet i SFO.

Det er altid svært med den sidste i flokken, det kan jeg mærke. Især da Sofia har gået hjemme hos os og hygget sig de sidste to år, Pludselig er hun seks år og skoleklar, og skal ud af døren hver dag til skole og sfo . Hvor blev de seks år af ?

Hun har gået i sfo en uge, og det er gået super godt. Sofia er jo en charmerende, udadvendt pige som snakker med alle, og så har hun jo også sin to år ældre søster Amalie i sfoen, det er jo også en tryghed for hende.

Så da hun startede her d. 1 august var der ingen indkøring med hende, hun var sfo klar. Skolen starter først på tirsdag og det glæder hun sig meget til, det er en stor dag. Jeg tror de fleste af os voksne kan huske vores første skoledag.

Jeg er så glad for vores to efternølere Amalie og Sofia trives og er glade sociale børn. Det varmer mit hjerte, også nu Sofia kommer hjem fra sfoen og fortæller glad om dagens oplevelser.

Jeg var spændt på om jeg ville begynde at græde herhjemme lidt i smug, når nu vores sidste barn ud af seks børn også var blevet stor. (Jeg plejer at græde ved nye epoker, og det at skulle slippe de gamle). Men det er gået over alt forventning. Jeg nyder roen, når begge vores to efternølere er afsted, og min mand og jeg, da vi begge arbejder hjemmefra, kan nyde dagen sammen.

Jeg har mere ro nu, til andre ting som at skrive blog. Gå på shopping med vores fire voksne døtre. Jeg lever jo af at være YouTuber og blogger. Min mand er læge og skriver læge artikler hjemmefra, men er også Youtuber. Jeg er så taknemmelig, for jeg syntes vi har de fedeste jobs i hele verden, og vi elsker det vi laver, og det at have tid sammen og selv bestemme hvornår vi gider at arbejde.

Jeg føler også med vores to efternølere at jeg har nydt dem 100 procent, de har begge gået hjemme med mig af flere omgange hvor de så ikke har gået i institution, fordi jeg hellere selv ville nyde dem og havde muligheden for det.

Så dejligt at Sofia nu også er skoleklar og klar til nye udfordringer i livet. Men på den uge hun har gået i sfo, har jeg nærmest skulle tigge om bare at få et lille kys eller kram, den tid er nærmest forbi nu, hvor hun kunne sidde hos mig i timevis for at blive nusset, det savner jeg til gengæld meget.

Når jeg spørger Sofia om jeg må få et kys, svare hun “kun hvis jeg må få en is” 🙂

Så i kan nok se at min lille pige er blevet stor og hun er bestemt skoleklar.

Nu vil jeg prøve at sove videre,

God dag,

Knus Sanne